Generhvervelse af dansk statsborgerskab – Danish Society of Massachusetts

Sidste chance:
Få dit danske statsborgerskab tilbage – men kun indtil d. 1. juli 2026

Tidligere danske statsborgere har igen mulighed for at søge om generhvervelse af dansk statsborgerskab.

Perioden for generhvervelse af dansk statsborgerskab er blevet udvidet med yderligere 5 år til den 1. juli 2026.

Ansøgningsfristen er helt ekstraordinært blevet forlænget, men der er fortsat en række betingelser og krav til ansøgningen – og ofte består det komplicerede i selve dokumentationen.

For at generhverve dit danske statsborgerskab skal en række betingelser være opfyldt, alt efter om du bor i Danmark eller i udlandet.

Den første afgørende betingelse er, at du tidligere har været dansk statsborger og har opgivet dette til fordel for et andet fremmed statsborgerskab inden den 1. september 2015.

Generhvervelse af det danske statsborgerskab kræver naturligvis, at det andet land, hvor du er statsborger, ligeledes accepterer at deres statsborgere kan have dobbelt statsborgerskab.

Hvem kan generhverve dansk statsborgerskab?

Hvis du bor i udlandet:

Hvis du bor i udlandet, kan du generhverve dit danske statsborgerskab, hvis du opfylder følgende betingelser:

Du har tidligere haft dansk statsborgerskab (uanset om du er født i Danmark eller i udlandet).
Du mistede dit danske statsborgerskab i forbindelse med ansøgning om og opnåelse af et udenlandsk statsborgerskab før den 1. september 2015, hvor Danmark ikke anerkendte dobbelt statsborgerskab, på en af følgende måder:
Du erhvervede aktivt et fremmed statsborgerskab ved ansøgning, erklæring eller udtrykkeligt samtykke.
Du erhvervede et fremmed statsborgerskab ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land.
Du blev som barn under 18 år fremmed statsborger, fordi en af dine forældre erhvervede fremmed statsborgerskab ved ansøgning eller samtykke.

Derudover gælder enten:
A) Du er født i Danmark, eller
B) Du er født i udlandet og har, inden du fyldte 22 år, enten:
boet i Danmark i mindst tre sammenhængende måneder, eller
haft ophold i Danmark i mindst 12 måneder, som kan dokumenteres.

Bemærk: Ovenstående gælder ikke for børn, der automatisk har fået fremmed statsborgerskab – f.eks. ved det såkaldte territorialprincip (jus soli) eller fordi den anden forælder også videregav sit statsborgerskab (jus sanguinis).

Med andre ord skal man have foretaget en aktiv handling for at have erhvervet et fremmed statsborgerskab.

Du skal udfylde et skema, som du finder her og vedlægge den angivne information.
https://uim.dk/statsborgerskab/tidligere-danske-statsborgere/hvis-man-ikke-opfylder-bopaelsbetingelserne-overgangsordning/

Hvis du bor i Danmark:

Hvis du bor i Danmark, kan du generhverve dit danske statsborgerskab ved at opfylde følgende tre betingelser på ansøgningstidspunktet:

Du havde dansk statsborgerskab ved fødslen.
Du har boet i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) indtil det fyldte 18. år.
Du har haft fast bopæl uafbrudt i riget i de sidste to år på ansøgningstidspunktet.

Hvis du har boet i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år, ligestilles dette med bopæl i riget.

Du kan også generhverve dit danske statsborgerskab, hvis du:
Efter at have mistet det danske statsborgerskab, fortsat har været statsborger i et andet nordisk land (Finland, Norge, Sverige eller Island), og
Har bopæl i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland).

Du skal udfylde et skema, som du finder her, og vedlægge de angivne oplysninger:
https://uim.dk/statsborgerskab/tidligere-danske-statsborgere/hvis-man-opfylder-bopaelsbetingelserne/

Mere Information:

Hvis du er i tvivl om du er født som dansk statsborger, kan du tjekke det her:
https://www.danes.dk/hvad-gav-dansk-statsborgerskab-ved-foedslen/

Mere info her:

Bliv medlem af Danes Worldwide og få adgang til vidensbanken her
https://www.danes.dk/